Skiløb er først og fremmest delt op i alpint og de nordiske discipliner.For at starte med sidstnævnte, så er der selvfølgelig langrend i forskellige distancer, stafet og skiskydning. Den største ændring der har været i de sidste årtier er, at det er blevet almindeligt accepteret at løberne bruger skøjteteknik, hvorimod det tidligere var undtagelsen. De nordiske lande og det tidligere Sovjetunionen er traditionelt de stærkeste nationer i disse discipliner. Til de Nordiske Discipliner hører også skihop, hvor de ovennævnte nationer finder mere konkurrence fra alpelandene end i langrends disciplinerne.Alpint skiløb har udviklet sig meget de seneste år, og fortsætter med at udvikle sig. De traditionelle alpine discipliner, nemlig Special slalom, storslalom og styrtløb lever i bedste velgående, og den nyere disciplin Super G, som ligger et sted mellem styrtløb og slalom, også er populær. Men det er snowboarding disciplinerne som har føjet nyt liv til den alpine skisport i de senere år. Bortset fra at det i sagens natur er fuldstændig anderledes at stå på snowboard end at stå på ski, så har snowboarding også bibragt en hel anden kultur. Hvor alpint skiløb traditionelt har været betragtet som en ”rigmandssport” så er snowboarding udsprunget af skateboarding kulturen, og det var især i det upolerede grunge-miljø i 80’erne at snowboarderne gjorde deres indtog på pisterne.